Af Bo Richardt
[Tilbage til oversigt]
... "Skal vi så ikke hellere ta slagsmålet om sandheden nu, fremfor at lade det ligge til det er for sent. Skal vi ikke rejse kravet om et bæredygtigt århundrede, fremfor en ny rædselsfuld storkrig efter de beskidte tilløb vi ser i disse år"...
Du har været meget eksponeret som 'eksperten' i konspirationer det
seneste års tid qua denne bog, og har (modigt og/eller dumt) lagt dit
hoved på blokken på at der ikke er noget at komme efter i 9/11-
kritikken, der fejlagtigt udnævnes som tidens store
konspirationsteori. Jeg er i den sammenhæng hængt ud som én af de
esoteriske tåber.
Nu er jeg efterhånden ved at fatte din følelse. Jeg har læst Skjulte
Magter, og set at det er den eklatante historieforfalskning Dan Brown
åbenbart bedriver i Da Vinci Mysteriet (som jeg ikke har læst), der
er dit afsæt for at ha skrevet den.
Jeg er enig med dig i mange af dine pointer omkring disse esoteriske
forhold som gøres til relikvier bland new age romantikere.
Jeg skal heller ikke anfægte din forskning i Assasinerne og kan godt
se muligheden for at drage paralleller til vore dages helligt besatte
islamiske selvmordere… bortset fra du derved underkender den sociale,
kulturelle, politiske undertrykkelse som afsæt for nutidens såkaldte
selvmordsterrorister. Her lægger du dig opad den fremherskende idé
her i Vesten; at de bare er religiøst besatte fanatikere, uden at
diskutere den politiske betydning af denne idé.
Jeg er for det tredje enig i forestillingen om at en bagvedliggende
overmagt kan risikere at knække vores demokratiske virke i hverdagen…
det bliver så overvældende håbløst at kæmpe imod og med desillusionen
kommer ligegyldighed. Vi er reelt meget tæt på en sådan tilstand,
hvor demokratiet stort set opleves som håbløst hvis man er uenig med
den fremherskende mediehypede trend.
... "Men forbløffende nok beskæftiger du dig ikke med de ligeså absurde forhold på den anden side; fx bygning 7, hvis sammenbrud du jo selv i din Berlingske kronik af 12. september 2006 indrømmede at du ikke kunne redegøre på." ...
Gennem studiet af din bog har jeg indset dine eklatante
selvmodsigelser, og afsporinger dér hvor du bliver politisk under
dække af objektiv forskning.
Og det er ganske vist at jeg kan ikke få MIN forskning optaget i de
samme førende medier som har brugt dig som ekspert. Der er en
påfaldende trang i samfundets ledende lag til at ignorere de ytringer
der peger på tesen om at 9/11 var et inside-job. Du er med til at
knægte disse ytringer ved med din ekspertstatus i ryggen, at kalde
dem så absurde at de end ikke er værd at beskæftige sig med.
Din friske tone fornægter sig ikke når du opregner det latterlige i
at 'vi tror' at flyet vil forsvinde ind i Pentagon som Jerry ned i
jorden, og der er flere billeder som for dig er beviser på at vi har
helt galt fat. Men forbløffende nok beskæftiger du dig ikke med de
ligeså absurde forhold på den anden side; fx bygning 7, hvis
sammenbrud du jo selv i din Berlingske kronik af 12. september 2006
indrømmede at du ikke kunne redegøre på.
Jeg må fortsat pege på at jeg ikke tilhører 'konspiranoia' idet jeg
ikke beskæftiger mig med de mere vilde teorier, som du har gjort det
til din opgave at modbevise. Jeg var i Blackpool og så en udstilling
om disse ting: The Conspiracy Exhibition, og fik ligefrem forståelse
for dine synspunkter. De gælder bare ikke i nedgørelsen af den mere
seriøse del af 9/11-kritikken, som beskæftiger sig med de oplagte
fysiske, politiske, økonomiske og juridiske indicier og beviser på at
der er noget galt i undersøgelsen af 9/11. Vi er meget forsigtige med
at drage konklusioner og vil hellere stille de spørgsmål, som burde
stilles af den presse der kalder sig 'kritisk'.
Hvorfor brugte man kun 30 mill. dollars på undersøgelsen, mens man brugte
det dobbelte på Lewinsky affæren. Og det endda modvilligt idet 9/11-
undersøgelseskommisionen selv har vidnet om at de havde svært ved at
få bevillinger (og tid !).
Hvem var det der købte ekstraordinært ind af de såkaldte 'put-
options' (en børssatsning på forventet kursfald) på netop de
flyselskaber der lagde maskiner til terroraktionen.
Hvad mente Larry Silverstein da han sagde til brandchefen; why don't
we just 'pull it'!, om bygning 7. etc. etc.
Men du vidste ikke noget om bygning 7 og blev let perfid ved at skyde
mig en ubegrundet antisemitisme i skoene. Jeg tror ikke på nogen
jødisk sammensværgelse, det er en fis du selv lugter… bemærk at det
var dig og ikke mig, der i vores telefonsamtale gjorde jøderne til
noget særligt. Det har du selv dokumenteret i førnævnte kronik.
Men jeg tror på eksistensen af tænketanken PNAC (Project for a New
American Century) og herunder Wolfowitz' egen beskrivelse af behovet
for et nyt Pearl Harbor. Jeg tror på magtens kynisme. Og jeg tror på
retfærdighed og på vigtigheden af et retssamfund.
Efter enhver retlig betragtning ville Bush-regeringen være inhabile i
undersøgelsen af 9/11. Dels qua deres udtrykte behov for en sådan
begivenhed og deres parathed til at iværksætte allerede udarbejdede
planer, dels qua det forhold at de trods alle odds ikke formåede at
forhindre katastrofen. Hvad mener du er det absurde i disse forhold?
... "Medio marts har DR2 netop vist en stor BBC-dokumentar i 3 afsnit; Frygtens Politik, der tydeligt peger på at 'eksistensen' af et omfattende velorganiseret terrornetværk ved navn al-Qaida er en succesfuld konspiration skabt af de neokonservative i Washington. Hvad med at undersøge dette med konspiranoiabrillerne på" ...
At USA på mange måder har positive træk er jo ikke ensbetydende med
at de ikke osse har nogle særdeles negative. Og til disse hører immer
væk at deres demokrati er korrumperet… kan man blive præsident uden
penge i det tv-baserede valg, nej. Er valgprocenten lav, ja. Er
valgsystemet infiltreret af stemmemaskineproducenter, ja. Var der
stærke tegn på valgsvindel i Ohio 2004, ja. Er der stærke
dokumentationer af indflydelsen fra Det Militærindustrielle Kompleks,
Ja. Du skriver selv i din bog på side 153 at enhver historisk tese
bør underkastes en undersøgelse… osse selv om den umiddelbart
virker 'så absurd, at den kan afvises uden videre diskussion'
(kapitlet KRITIK), så hvorfor er 9/11-kritikken 'absurd i hele sin
konstruktion'. Du har trods alt titel af forsker, Dan… det er mig en
gåde hvordan du kan komme udenom disse spørgsmål og bevare din
selvopfattelse.
Medio marts har DR2 netop vist en stor BBC-dokumentar i 3 afsnit;
Frygtens Politik, der tydeligt peger på at 'eksistensen' af et
omfattende velorganiseret terrornetværk ved navn al-Qaida er en
succesfuld konspiration skabt af de neokonservative i Washington.
Hvad med at undersøge dette med konspiranoiabrillerne på… eller det
var måske netop ikke 'konspiranoia, de neokonservative led af, men
ønsket om en veltilrettelagt skræmmekampagne med det formål at rejse
vores tilslutning til at igangsætte Project for a New American
Century.
Og det må siges at vi bed på krogen, mage til medvind til krigen i
Afghanistan.
Og bemærk at dine undersøgelser kunne osse med rette søge svar på
hvorfor bin Laden aldrig er blevet fanget. Er det virkelig objektivt
troværdigt?
Jeg arbejder på at opstille et panel.
Vil du være parat til at forsvare dine synspunkter overfor en skarp
kritik… frem for det mikrofonholderi vi hidtil har set.
I alt hvad jeg har læst og hørt fra dig om 9/11 har der endnu ikke
været nogen diskussion af de spørgsmål Griffin med stor autoritet har
rejst, og alligevel har du en foragt for hans tåbeligheder. Ikke så
voldsom som fx Joakim Jakobsens 'Syge Tanker' i Weekendavisen af 22.
sep. 2006. Men har du taget afstand fra hans ekstreme retorik? Han
læner sig op af dig i sin argumentation.
Lad mig diskutere nogle synspunkter fra din bog:
På side 30 påpeger du betydningen af at William Sleeman var
forudfattet i sine meninger om Thuggerne (engelsk officer på jagt
efter hemmeligt indisk morderselskab). Den kortslutning er jeg helt
enig i.
På side 53 går du ned i psykologien og anfører at vi mennesker
har 'en tendens til at søge årsager og enkle forklaringer'. Igen et
udsagn der osse peger på dig selv og din tendens til den enkle
forklaring at det var 19 arabiske selvmordsterrorister med bin Laden
som bagmand, der lavede katastrofen. Det vil straks være mere
komplekst at søge årsager i den amerikanske magtelite.
... "Det er igen et prædikat der passer som hånd i handske til de neokonservative i Washington. De skovler ind på de krige de har fået medvind til gennem den forargelse de har skabt ved ihærdig dæmonisering af taleban, al- Qaida og Saddam Hussein. Og sammenbidt konstruerede 'beviser'." ...
Midt på side 72 er du åben overfor at 'forargelse kombineret med
grådighed er en potent motivation' i beskrivelsen af Filip den
Smukkes propagandistiske dæmonisering af Tempelridderne. Det er igen
et prædikat der passer som hånd i handske til de neokonservative i
Washington. De skovler ind på de krige de har fået medvind til gennem
den forargelse de har skabt ved ihærdig dæmonisering af taleban, al-
Qaida og Saddam Hussein. Og sammenbidt konstruerede 'beviser'.
På side 80, i den sidste mening før kapitelskift, fremfører du det
banale synspunkt at mangel på viden befordrer mytedannelse. Ja, så
giv da 9/11-kritikken en hånd ved at være med til at kræve at USA's
regering frigiver deres hemmeligheder, så vi kan slippe for
mere 'konspiranoia'.
Nederst på side 99 kommer du med en forbløffende betragtning om Dan
Browns forlæg for Illuminati-teorien; 'hans forlæg (er) at finde i
hele den undergrund eller modkultur, der er besat af
sammenværgelsesteorier og hemmelige selskaber, hvor jøder, Frimurere
og Illuminati i forening pønser på at underlægge sig verden, nedlægge
USA og, værst af alt, forbyde alle gode amerikanere at eje våben.'…
Vi lader den lige stå et øjeblik, hvad har du gang i Dan?
Jeg ser for mig den ædle cowboy alá John Wayne, der med sin seksløber
rydder op i alt det skumle, hvorfor en hemmelig loge med planer om at
underlægge verden nødvendigvis må gøre op med ham. Som Lex Luthor må
gøre op med Superman. Og en af metoderne er med snedige svedige
motiver at forbyde ham at eje (og bære) våben. Du ser måske Bush som
en sådan ædel cowboy?, i kampen mod ondskaben i verden. Alle de
nedrige kræfter der vil stække frihedens land.
Er det kommet dig for øre på noget tidspunkt at faren for at blive
dræbt af en galning med skydevåben i USA, er mange gange større end
faren for at dø af terrorisme?
Det lugter af at det er dig selv der er blevet 'besat
sammenværgelsesteorier og hemmelige selskaber'.
... "løgnene om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben og hans forbindelse med al-Qaida. Og løgnen om at formålet med krigen mod Afghanistan var at fange bin Laden. Har din 'etiske og faglige uvilje' bragt dig til at gå ned i disse spørgsmål med samme ihærdighed og kritiske forskerblik" ...
På side 120 nederst påkalder du din 'faglige og etiske modvilje mod
at se løgn og bedrag præsenteret som fakta'. Den lader vi osse lige
stå et øjeblik, før vi påkalder os et par af de store løgne der ER
afsløret; løgnene om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben og hans
forbindelse med al-Qaida. Og løgnen om at formålet med krigen mod
Afghanistan var at fange bin Laden.
Har din 'etiske og faglige uvilje' bragt dig til at gå ned i disse
spørgsmål med samme ihærdighed og kritiske forskerblik, som du har
underkastet Dan Brown, og Palle Lauring for den sags skyld.
Nederst side 121 påpeger du 'forbavsende intellektuelle ligheder'
mellem vor tid og Tyskland før nazismens magtovertagelse. JA! det er
jeg meget enig i. Jeg fornemmer dog at vi nok er uenige i hvilken vej
det bør udvikle sig, da den snigende fascisme for mig at se kommer
fra de neokonservative der har fat om de økonomiske nosser på vores
samfund. Og hvis succesfulde skræmmekampagne ikke bare har givet dem
medvind til at igangsætte terrorkrigene, men osse til at overvåge
deres egne befolkninger og stække frihedsrettighederne i frihedens
navn.
Man kan ha' en politisk holdning om at dette er den bedste vej til en
tryg fremtid, at marchere i takt og konfrontere den globale
udfordring med magt. Enighed gør stærk, og derfor kan demokratierne i
den globale udfordring ikke vise sig svage med alt for meget uro og
opposition på de indre rækker. Og i denne sammenhæng begynder jeg at
forstå Joakim Jakobsens 'Syge Tanker', at bringe uro om det
fundamentale afsæt for den ny tid – det nye amerikanske århundrede,
vil betyde et indre kaos hvis folket rejser sig for at få sandheden
frem. Det er måske den sammenligning du har med Tyskland i 1930:
Weimarrepublikkens kaos der førte til nazismens magtovertagelse med
orden og økonomisk fremgang.
Det er oplagt at en regering for en nation i krig ikke kan acceptere
en sådan uro på de indre linier. Så må den nødvendigvis stramme
grebet med politisk forfølgelse af sine opponenter. Det sker i disse
år… ganske salamiagtigt. Og pressen er grundlæggende en del af det
frie, mangfoldige og trygge konsensussamfund, hvorfor den
undertrykker så farlige sandheder som 9/11. Du kan komme til orde,
Dan, men blev jeg end overhovedet interviewet i forbindelse med
Griffins besøg… kun ganske forbigående!
Det er med ensidighedens briller således sandt; 9/11-kritikken er
gift for det demokrati som fungerer på mange planer når man er en
velstillet borger, herunder journalist, der ikke stiller spørgsmål
ved konsensus.
Problemet er bare lige at denne rigdommens glade, endnu relativt frie
konsensus, som en uimodståelig Maskine, trækker os ind i en 3.
Verdenskrig; en kommende storkrig med Kina der næppe ydmygt vil
acceptere et amerikansk århundrede. Og den dag vi indser at uvejret
er et faktum vil det være for sent at protestere.
Skal vi så ikke hellere ta slagsmålet om sandheden nu, fremfor at
lade det ligge til det er for sent. Skal vi ikke rejse kravet om et
bæredygtigt århundrede, fremfor en ny rædselsfuld storkrig efter de
beskidte tilløb vi ser i disse år… Iran bliver vel det næste offer.
Hvad tror du egentlig på, at leve i sus og dus i vores enorme danske
middelklassevelstand, til DIT individuelle liv er forbi. Eller på at
afstå lidt af overfloden med henblik på verdens fattige og vores egne
kommende generationer… har du selv børn?
Med håb om forståelse
Bo Richardt
|